Priviligeret

Skulle det komme over en at søge på navnet Edut, på nettet, vil man opleve, at der kommer adskillige sider, hvor enten jeg eller min bettebror er nævnt, MEN samtidig vil man også få en masse finske sider frem på skærmen.
Dette har altid skubbet til min nysgerrighed, men svar på hvad Edut betyder på finsk, har jeg dog ikke fået før nu.

Lørdag den 18. begav vi os til vulkanen for at nyde blandt andet dette betagende syn



Nå men, på vores færd over lavaen for at komme ud for at kunne se den flydende lava, blev vi overhalet af en finne, der kommenterede, at vi talte dansk..... og hvor tit bliver man måske lige overhalet af en finne, nej vel - så jeg sprang ud i det og fik spurgt, hvad Edut betyder. Mysteriet er løst det betyder såmænd et privilegie.... ikke så ringe endda.

Tilbage til lavaen. Det var noget af en gåtur vi havde foran os, da vi begav os afsted, men med David på ryggen af Mads, og farmor ekstra påpasselig efter den foregående uges uheld, gik det afsted i rask trav. Første del gik fint på den asfalterede vej, men så havde lavaen lavet ballade. Vejen var forsvundet og turen gik videre i ujævnt terræn, at vejen stadig var under os blev bekræftet af dette skilt, der stadig stod midt i lavaen.




Vi fandt os et sted at sidde, og som solen gik ned (smukt, smukt, smukt) kunne vi pludselig se lavastrømmen ned i havet, hvor vi før ellers kun havde kunnet se det dampende vand. Selvom vi var langt fra, var det en storslået oplevelse....næsten surrealistisk at vide, at vi var så tæt på "rigtig" lava.



Da det krævede mørke at se lavaen, måtte turen tilbag nødvendigvis foregå i mørke. Udstyret med pandelamper og lommelygter begav vi os i roligt tempo afsted. På trods af dens bløde udseende er kanterne på lavaen skarp som glas, og da den samtidig er meget porøs, er det som at sætte hånden i en bunke glasskår. Lukas havde allerede fået et par splinter i fingrene (raske drenge SKAL åbenbart kaste med sten, når de er der)På trods af forsigtighed var Farmor lige en tur ned at kysse lavaen (ingen yderligere kommentarer herfra, dem må I komme med derhjemme). Blodet flød fra pande og næse. Lukas turde næsten ikke se på hende, men kommenterede dog, at hun skulle have været her til Halloween i stedet med det udseende. Hun har det godt og sårene heler fint.

Dog betyder det, at hun nu 2 lørdage i træk er kommet til skade, og planen er den, at hun hygger sig med ungerne i denne weekend mens Mads og jeg fejrer tidlig bryllupsdag på Hilton Waikoloa....tør vi forlade dem? Selvølgelig gør vi det. Vi glæder os nemlig rigtig meget til at komme ned og nyde f.eks. poolen her


Så håber vi bare, vi kan føre os frem mellem Lacoste og Gucci.

Den forgangne uge er også blevet brugt på endnu et besøg i Waipio Valley. Stadig smukt, denne gang fik vi dog en ekstra lille oplevelse med. Vi vidste godt, at der var vilde heste i området og blev positivt overraske, da vi fik besøg af disse 2



Vi nød synet, dog kun til de målrettet kom hen til os, og de havde kun øje for vores køletaske, og de sandwich drengene stadig havde i hænderne....konklusion: Heste kan godt være RET nærgående, når de åbenbart er sultne. Lukas nåede at flygte og David smed resten af sin ostemad til føllet for at slippe for forfølgelsen. Da de havde opgivet at få mere mad hos os, tog de lige en runde om vores bil, for at se om der skulle være noget at hente. Tror de har mødt turister før!

Ellers nyder vi stadig at have farmor her og vise øen frem. Gitte og jeg startede til Hula for 2 uger siden og har haft 4 timers undervisning i dans, chanting (hellig sang/messen på hawaiiansk) samt fremstilling af hårpynt



Det har været en stor oplevelse, specielt at finde ud af, at Hulaen er både hellig og en måde at videregive historien før skriftsproget.... man danser det, der bliver sunget. Hvis kurset forsætter efter Gitte er taget hjem, er jeg helt sikkert klar igen.

Julen er så småt skudt igang herovre...Lidt svært at vænne sig til tanken, da vejret stadig er det samme og naturen ikke ændrer sig. Det er i dag Thanksgiving - fejret herhjemme med Gitte som chefkok - og vi kan på fjernsynets reklamer se, at nu går juleræset for alvor igang... vi er spændte på at se hvordan det foregår herovre.

Og så bare for at træde lidt i regn og gråvejr i Danmark - så er disse billeder taget i onsdags :-)







Aloha herfra

Familieforøgelse

Så er hun her. Farmor!
Velkomsten var lige så varm som vejret, da hun landede i Kona i tirsdags.



Da vi endelig fandt den rigtige terminal (der er 3) ledte vi efter skærmene med info om ankomst, forsinkelser mm. Den ser i Kona International Airport således ud



Hun var der dog til tiden og nem at finde.

De første dage gik med sightseeing i nord Kohala, mens drengene var i skole, indkøb af snorkeludstyr og fredag var det så endelig tid til strandtur. Vi var lidt spændte på farmors første snorkeltur. Kunne hun nu finde ud af det? Ville hun kunne se noget uden briller? Heldigvis havde hun øvet sig lidt på forhånd.



Vi havde en rigtig dejlig tur. Alle fik set både fisk og skildpadder.

Lørdag begav vi os så til Akaka Falls igen med en lille smuttur til Hilo først. På trods af at det var vores anden gang i regnskoven, var det ikke blevet mindre betagende.



Desværre giver regnskov også mosbevoksning, mos giver glatte sten og for de mennesker, der nu kender Birgitte, lyder det slet ikke utænkeligt, at netop hun skulle glide og vride om på sin fod.
Hjemturen gik med foden oppe pakket ind med køleelementer, og da vi kom hjem, var humøret lidt sort hos os alle.... hvad nu med alle de ting vi skulle nå, hvis Gitte var på krykker???



Heldigvis hjalp en god nats søvn og Farmor er igen flyvende - så'en næsten da.

Søndag fejrede vi så Mads' og min fødselsdag på forskud (og skålede for Jakob, der rundede de 27 på dagen)
Dette blev gjort på Kona Beach Hotel med traditionel Luau.
Oversat til dansk betyder det "grisefest på hawaiiansk for turister".
Vi var lidt spændte på, hvad det var, vi skulle opleve, men blev i den grad positivt overraskede.
Selve stedet ligger smukt omgivet af palmer lige ved vandet og en af de gamle traditionelle hytter.



Først blev vi hilst velkommen med leis lavet af små konkylier, og så havde man så mulighed for at kigge lidt på grisen (Kalua pig), der lå og svedte i sin jordovn.



Dernæst var der så div. demonstrationer af, hvordan man åbner en kokosnød, laver origami af palmeblade og danser Hula. For børnene var der tatovører, der tegnede skildpadder, gekkoer mm.
Her er Lukas ved at få lavet en krigertatovering rundt om armen.



Dernæst ankom kongen og hans følge fra vandsiden ( den gule smølf I ved nok), og da de var ankommet gik festen i gang.



Den kulinariske oplevelse var blandet - noget smagte helt fantastisk, andet er nu prøvet og behøver ikke gentagelse. Dette gælder f.eks. for den grålilla klæbrige masser (Poi), der laves af deres kartoffelaftige plante Taro. Personligt er jeg overbevist om, at navnet svarer til den lyd man laver, når man hurtigst muligt spytter ud igen. Til gengæld er både jordgrisen, teriaki kødet og fisken en fornøjelse.

Omgivet af palmer, solnedgang og stille hawaii hyggemusik nød vi vores mad - der blev selvfølgelig først sagt officiel bordbøn - hvor vi også lige huskede at sende en tanke til alle de tapre amerikanske soldater ude i verden! (godt så tænkte jeg, det kan vi leve med) og mens vi nød vores mad og inkluderede Mai tai - citrus/rom drink, snakkede vi om, at det var meget smagfuldt af en grisefest at være.
Filmen knækkede dog lidt for undertegnede, da der 5 min. senere var optræden.
10 dansere iført trøjer med stars and stripes opførte en tegnsprogsdans til en melodi skrevet for at hylde de amerikanske soldaters kamp for frihed i Irak.......hhmmmm.

Heldigvis gik der ikke længe før disse gutter kom på scenen.



og derfra var vi tilskuere til et helt forrygende show med dans og underholdning fra New Zealand, Tahiti, Hawaii, Fiji og Samoa




... mest spektakulær var den afsluttende ilddans



Og så tilbage til overskriften.
Familien er jo blevet større med farmor i huset, men ellers kan vi fortælle, at vi nu tæller 2 medlemmer mere, nemlig vores 2 kælekamæleoner Lilo og Stitch


Stitch


Lilo

Så orker jeg heller ikke mere i dag, mere nyt følger dog nok snart igen, når vi har været med Farmor på flere eventyr.

"Han kan noget ham Jesus"

Disse var ordene fra Lukas, da jeg fredag middag hentede drengene efter MOPS pasning. Da organisationen grundlæggende er kristen, har de ældste børn hver gang en historie fra biblen, de hører. Denne gang var det om bryllupet i Kanaen, hvor vand blev til vin osv. - summa sumarum Lukas var ret imponeret :-)

Ellers har det ikke just været det guddommelige, der har præget dagene siden jeg skrev sidst (det skulle da lige være, at man 1/11 stadig ligger og sveder tran på stranden) Halloween har været forbi, og det gik ikke stille af.

Dagen startede med græskarudhulning ..... eller dvs. vi var klar med knive og skeer, for nu skulle der skrabes græskarindmad, undertegnede var endda gået så langt som at finde opskrifter på forskellige retter med græskar, når nu vi havde fået et til den formidable pris af 15$ !!!..... Dagens overraskelse var så, at der er fremavlet græskartyper, der allerede er hule, så vi måtte nøjes med udskæring af grumme ansigter.





Ved skumringstid gik turen så endelig til Michael og Dianne i Waikoloa, hvor vi skulle spise aftensmad og klædes ud. Med bunden lagt af pizza og vores nye identiteter drog vi så ud i mørket til slik og uhygge.



Buzz Lightyear, Snehvide, ninja og heks klar til afgang

1,5 times arbejde og 3,6 kilo slik blev det til.... Ud over slik fik vi os også et par forskrækkelser, f.eks da ham her, som vi troede var en dukke, pludselig rejste sig op.



Ellers her et par stemningsbilleder







En sjov og spændende aften for både store og små.


I sidste blog udtalte jeg mig om hr. Haarder, dette bør man måske ikke gøre, når man som dansklærer 2 gange i træk staver eremitkrebs forkert :-) - måske endnu en gyldig grund til ikke at sende mig tilbage til folkeskolen!

På genhør og Aloha