Familieforøgelse

Så er hun her. Farmor!
Velkomsten var lige så varm som vejret, da hun landede i Kona i tirsdags.



Da vi endelig fandt den rigtige terminal (der er 3) ledte vi efter skærmene med info om ankomst, forsinkelser mm. Den ser i Kona International Airport således ud



Hun var der dog til tiden og nem at finde.

De første dage gik med sightseeing i nord Kohala, mens drengene var i skole, indkøb af snorkeludstyr og fredag var det så endelig tid til strandtur. Vi var lidt spændte på farmors første snorkeltur. Kunne hun nu finde ud af det? Ville hun kunne se noget uden briller? Heldigvis havde hun øvet sig lidt på forhånd.



Vi havde en rigtig dejlig tur. Alle fik set både fisk og skildpadder.

Lørdag begav vi os så til Akaka Falls igen med en lille smuttur til Hilo først. På trods af at det var vores anden gang i regnskoven, var det ikke blevet mindre betagende.



Desværre giver regnskov også mosbevoksning, mos giver glatte sten og for de mennesker, der nu kender Birgitte, lyder det slet ikke utænkeligt, at netop hun skulle glide og vride om på sin fod.
Hjemturen gik med foden oppe pakket ind med køleelementer, og da vi kom hjem, var humøret lidt sort hos os alle.... hvad nu med alle de ting vi skulle nå, hvis Gitte var på krykker???



Heldigvis hjalp en god nats søvn og Farmor er igen flyvende - så'en næsten da.

Søndag fejrede vi så Mads' og min fødselsdag på forskud (og skålede for Jakob, der rundede de 27 på dagen)
Dette blev gjort på Kona Beach Hotel med traditionel Luau.
Oversat til dansk betyder det "grisefest på hawaiiansk for turister".
Vi var lidt spændte på, hvad det var, vi skulle opleve, men blev i den grad positivt overraskede.
Selve stedet ligger smukt omgivet af palmer lige ved vandet og en af de gamle traditionelle hytter.



Først blev vi hilst velkommen med leis lavet af små konkylier, og så havde man så mulighed for at kigge lidt på grisen (Kalua pig), der lå og svedte i sin jordovn.



Dernæst var der så div. demonstrationer af, hvordan man åbner en kokosnød, laver origami af palmeblade og danser Hula. For børnene var der tatovører, der tegnede skildpadder, gekkoer mm.
Her er Lukas ved at få lavet en krigertatovering rundt om armen.



Dernæst ankom kongen og hans følge fra vandsiden ( den gule smølf I ved nok), og da de var ankommet gik festen i gang.



Den kulinariske oplevelse var blandet - noget smagte helt fantastisk, andet er nu prøvet og behøver ikke gentagelse. Dette gælder f.eks. for den grålilla klæbrige masser (Poi), der laves af deres kartoffelaftige plante Taro. Personligt er jeg overbevist om, at navnet svarer til den lyd man laver, når man hurtigst muligt spytter ud igen. Til gengæld er både jordgrisen, teriaki kødet og fisken en fornøjelse.

Omgivet af palmer, solnedgang og stille hawaii hyggemusik nød vi vores mad - der blev selvfølgelig først sagt officiel bordbøn - hvor vi også lige huskede at sende en tanke til alle de tapre amerikanske soldater ude i verden! (godt så tænkte jeg, det kan vi leve med) og mens vi nød vores mad og inkluderede Mai tai - citrus/rom drink, snakkede vi om, at det var meget smagfuldt af en grisefest at være.
Filmen knækkede dog lidt for undertegnede, da der 5 min. senere var optræden.
10 dansere iført trøjer med stars and stripes opførte en tegnsprogsdans til en melodi skrevet for at hylde de amerikanske soldaters kamp for frihed i Irak.......hhmmmm.

Heldigvis gik der ikke længe før disse gutter kom på scenen.



og derfra var vi tilskuere til et helt forrygende show med dans og underholdning fra New Zealand, Tahiti, Hawaii, Fiji og Samoa




... mest spektakulær var den afsluttende ilddans



Og så tilbage til overskriften.
Familien er jo blevet større med farmor i huset, men ellers kan vi fortælle, at vi nu tæller 2 medlemmer mere, nemlig vores 2 kælekamæleoner Lilo og Stitch


Stitch


Lilo

Så orker jeg heller ikke mere i dag, mere nyt følger dog nok snart igen, når vi har været med Farmor på flere eventyr.