Søpølser mm.

Der var engang.
Hvor man i fordums tid kunne finde helle (ikke fasteren) i Place of Refuge. Skulle man nu have gjort noget dumt, som f.eks. at slå en ihjel, og derved være jagtet af kongens mænd, så havde man en udvej. Man kunne svømme til Place of Refuge på Big Island's syd-vestkyst. Nåede man indenfor de 3 meter tykke lavastensmure, blev man passet godt på af munkene og kunne så, efter behørig tid, vandre ud igen som en fri mand/kvinde.
Hvis man desuden var så uheldig at være i krig, og være på det hold der tabte, kunne man ligeledes søge ly. Efter endt slag havde man så muligheden for at slutte sig til det vindende hold.

Lyder det som et brædtspil? Jo vi har overvejet at udvikle et på baggrund af dette sceneri, men det er faktisk den pure sandhed.

Vi besøgte Place of Refuge sidste uge. Et utrolig smukt og fredfyldt sted.
Første stop var vandkanten hvor Lukas nåede at tælle 15 skildpadder. Du kan så se, hvor mange du kan finde på dete billede!



Lidt længere henne af stranden, på den royale landgangsplads, mødte vi så ham her, der lige tog en lur i solen



Det er utroligt med de skildpadder. Selvom vi efterhånden har set en del både under og over vandet, er de lige fascinerende, hver gang man møder dem.

Selve indgangen til det sikre område er omgivet af træfigurer.
Smukke og storslåede.



Efter vi var færdige med rundturen i den hellige del af området, gik turen til picnicområdet, der ligger lidt længere nede af kysten. Her var der masser af tide pools (tidevands pytter)i lavaen.
Og her er det så, at den gode Bertel H igen godt måtte have været på sidelinien. Det kan godt være, at han råber op om de faglige kundskaber i folkeskolen, men når man har oplevet ungernes udbytte af "praktisk skolegang", kan man godt komme i tvivl om, om det at sidde ved et bord med en bog er nok. Mødet med søpølser, søpindsvin, forsteninger og erimitkrebs var en stor oplevelse, der har ført til mange samtaler efterfølgende.


Søpølse


Erimitkrebs

Nå men, så langt så godt.
Det var udflugten siden sidst, ellers er det store samtaleemne herovre stadig jordskælvet. Vejen op til skolen har den sidste uge været ét spor, da der stadig falder jord og sten ned fra skrænterne. Pololu Valley, som var noget af det første vi så, er nu helt lukket og vil være det et år frem pga. nedstyrtningsfare. Vi syntes egentlig, at vi var ovenpå igen, men da vi midt i aftenmaden i går blev overrsket af et 3,6 skælv, kun 10 km. fra hvor vi bor, så var det alligevel ikke så sjovt.
Mange af vejene har en del revner, her er et billede fra en rasteplads på vej til Kona, hvor vejen er revnet under atoværnet.



Der arbejdes på højtryk med at reparere det hele, og det skal de have herovre, når de først er i gang, er det MEGET effektivt - måske man skulle sende de vejarbejdere, der spærrer lillebæltsbroen hver sommer, herover på et praktikophold!

Skolegangen går godt. Drengene er begyndt at lege med de andre børn, og selvom Lukas hårdnakket påstår, at han ikke kan engelsk, sidder han nu og prøver at oversætte sangteksterne fra radioen, når vi kører. Vi nyder også at have lidt tid selv, men glæder os til de flytter hen til den officielle skole, så vi kun skal køre 30 og ikke 50 minutter.

I weekenden har vi været til fødselsdag hos Camille, Liselotteog Chris's datter. Det foregik på golfbanen Kapaau. Ungerne styrer for vildt med golfkøller, hvorimod Mads og jeg slog hul i henholsvis luften og græsset :-)Det var sjovt at prøve, og mon ikke Fru. Madsen skal med en tur, når hun kommer herover.

I dag er det Halloween, og om lidt er det tid til græskarudhulning. Drengene er i et gear, der minder om juleaften og gæder sig til, vi skal ned til Dianne og Michael og deres piger for at gå trick or treat...... eller twik or tweet som David kalder det.
Mere herom i næste blog.

Sådan rent praktisk kan vi fortælle, at der ikke er noget, der hedder sommertid herovre. Det betyder at når klokken nu er 24 i Danmark er den 13 her... vi er nu 11 timer bagud, skulle man have brug for at ringe til os med hasteopkald om virusangreb på computeren eller lign.(alt tilgivet til Heegårdsvej 13)

6,6

Det er ikke vores gennemsnit fra henholdsvis studenter- eller HFeksamen, overskriften henviser til - ej heller har vi netop fået point for parløb i isdans.
6,6 - 5,8 og 4,4 var de målinger Richterskalaen viste efter jordskælvene ud for vestkysten af Big Island søndag morgen.

Det er ikke den bedste oplevelse, at vågne ved at børnene skriger, hele huset larmer og gulvet gynger. Vi har dog været så heldige, at selvom mange ting i huset væltede, gik intet i stykker ( godt at vi ikke har så meget nips, som vi havde i DK )Stømmen var væk 6 timer, men ellers gik dagen stille og roligt.
Mest presserende problem, da det værste var overstået, var Mads' mangel på morgenkaffe - dete blev dog hurtigt klaret på gasgrillen.



Planen for søndag var, at vi skulle Halloween-marked, og vi blev enige om, at for at tænke på lidt andet var det nok en meget god ide at holde fast ved den plan. Det blev et par hyggelige timer, hvor Lukas bl.a fik udfordret sig selv til toppen af en 10 meter høj klatrevæg.



Som afslutning på det hele, kom vi igennem Jakob i kontakt med TV2 nyhederne, og jeg fik mine 15 seconds of fame, som øjenvidne, på morgennyhederne mandag morgen.

Men nok om jordskælv, for siden sidst er det jo sket 2 andre store ting herovre.
Lukas' fødselsdag og skolestart for begge drengene.

7.oktober blev fejret med start ved webcameraet iført ny identitet som Darth Wader




Derefter afsted til Paniolo Country Inn hvor der blev fortærret meget store pandekager til morgenmad inden ture gik nordpå til Hawio hvor det var tid for den årlige Country Fair.
Lukas har været velopdregen, men hvis vi skal dømme efter vejret så har det næsten været for meget. Bagende sol, ingen vind, 30 grader og en luftfugtighed tæt på 90.
Vi blev et par timer - nok til at se de MANGE boder med kunsthåndværk (Mads er ikke yderst begjstret!) og til at vinde et par bamser og 2 liter Cola.
Som en lille ekstra attraktion var de offentlige toiletter Halloweenpyntede - Somom offentlige toiletter ikke er skræmmende nok i sig selv!






Søndag var det så fødselsdagsfest på stranden. Vi har stadig ikke helt vænnet os til afbud i sidste øjeblik, eller at folk ikke dukker op, fordi de skulle "hugge træ" eller "bygge noget på et hus", men på trods af at antallet af gæster var lidt færre end forventet, havde vi en rigtig hyggelig og dejlig dag.


Der spilles kort mens vi venter på gæsterne.



Liselotte - fra Thyregod og hendes 2 piger Camille og Ruby


Hillery og Erik - Dianne og Michael


Yu-gi-oh kage


David leger med pigerne - Lukas fisker


5 sekunder senere!

Den forgangne uge har også budt på skolestart. Det er gået rigtig godt..... vi har hentet nogle glade, men meget trætte børn. Interessant nok er et mere aktivt brug af det engesk de kunne allerede godt i gang efter bare 2 dage. De andre forældre er søde og det samme er Ronna deres lærer. Stedet er pt. et privat hjem med en kæmpe have midt i regnskoven..... for de af jer der har besøgt Randers regnskov, kan I mentalt afspille lydbilledet derfra til de næste billeder.



Skolens legeplads



Skolehuset



Det var vist de fleste nyheder for denne gang.
Skulle man have lyst til at forbarme sig over forældre, der nu har læst de samme pixibøger RIGTIG MANGE GANGE, er man meget velkommen til at sende os lidt nyt børnelæsestof.

Knus fra os alle 4 - ALOHA

Fra mono til stereo

"The DJ said on the radio - Life should be stereo each day" En ret klog (og ret lækker) mand, har skrevet disse ord i en af sine sangtekster.
For nogle uger siden savnede jeg jer alle derhjemme helt vildt .... ikke at I ikke stadig er i vores tanker, men efter at have fået afstemt vores forventninger til sociale relationer herovre, med den virkelig vi er i, må jeg sige, at jeg for mit vedkommende er gået fra mono til stereo.

Det er ret fantastisk når det går op for en at hverdagsglæden er 100% tilbage efter 2 år.

Lige for tiden lever vi med en meget kulret 6-årig, der bare ikke kan vente til det bliver i morgen og hans fødselsdag. Hvad der ellers er nyt under solen - og ja vi har stadig shorts på - er at drengene starter skole på onsdag. 2 dage om ugen, Rudolf Steiner, i en hytte i regnskoven. Det er vist kun noget, man får lov at opleve her. Vi glæder os alle.

Af store begivenheder siden sidste blog kan vi her vise lidt billeder fra den årlige Waimea paniolo (cowboy) aloha parade.
Første billede er en King Kamehameha wannabe og hans følge. Mon ham, der har opfundet smølferne, har været på Hawaii?
Flagene er det amerikanske og det hawaiianske.











De sidste par billeder er fra vores udervandsoplevelser. David er blevet en habil snorkler, så nu kan vi alle tage på undervandseventyr.





Sidst men ikke mindst - skulle man savne os eller mangle os til et arragement kan vi nu lejes hos Rikke Bjørn og Søren Licht. Vi skulle efter sigende være vældig underholdende - og ja Mads har ingen underbukser på.





Det var vist alt for nu, men vi vender tilbage med en rapport fra fødselsdagen inden længe