Vi med hus og have

Så er vi på plads i det lille grønne hus - ovenfor er en lille billedrundtur.

Mads har fået grillet for første gang her :-) ungerne nyder at have plads at boltre sig på både ude og inde og jeg glæder mig til at få fingere i havejorden.... nyder dog til nu vores 2 meter høje hibiscushæk og clementintræet.

Der er ikke sket det store siden sidst, men vi har til gengæld fået verdens sødeste og mest gavmilde nabo - Gene fra Oregon, ca 50 år, uddannet mekaniker arbejder nu med byggeri. Han bor i den lille tilbygning til huset.

Vi mødte ham første gang torsdag aften, og efter at have snakket lidt med ham, var vi udstyret med: 2 lommelygter, 4 kaffekrus, en telefon hvor vi bare kunne ringe til Danmark på hans regning, adgang til at hans værktøj, microovn og gasgrill som vi gerne måtte bruge samt en nøgle til hans lejlighed, så vi bare kunne tage, hvad vi end måtte mangle. Tak føltes pludselig som et fattigt ord!!!! Efterfølgende er kan kommet med: En køletaske, hawaiiansk juice, vingummier, frugt og en støvsuger.

Man kan jo så filosofere lidt over om verden ikke var et bedre sted, hvis der var lidt flere Gene'er
Anette, vores tidligere udlejer, har også være en stor hjælp. Hun passede drengene, mens vi kørte ud og købte spisebord. Det resulterede i at hun også blev og spiste, og vi regner med at komme til at se mere til hende og hendes mand Palle i fremtiden. Dejligt ikke at føle sig alene i verden.

Håber alt vel i Danmark....

Hale sweet hale - hjem kære hjem

Hej igen.

Så fik vi endelig vores helt egen Jeep hjem - og ja her ser du en glad mand, der lige har været ude at køre off road på kaffeplantagen.

Vi har i dag virkelig været glade for, at vi valgte en stor fire-hjulstrukken bil. Både på vejen op ad vulkanen til Erik og Hillery, og da vi på vej hjem kørte en tur rundt i kaffeplantagen.

Det var som en tur i rutsjebanen i Tivoli bare omgivet at frodig grøn regnskov og med en del store huller i vejen. Ungerne hvinede på bagsædet, moren klyngede sig til sædet og faren sad med et bredt smil og fortalte, at nu overvejde han virkelig det der med a køre ralley.

Vi fik set det meste af kaffeplantagen, byggeriet af kaffemøllen, som er i fuld gang, og vi nød alle det frodige grønne og de mange flotte orkideer, der gror på træ-bregnerne.
Vi fik også udvidet vores viden om kaffe og forløbet fra plante til kop.

De røde "bær" på planten indeholder selve kaffebønnen.

Efter en lære-og oplevelsesrig formiddag kunne vi så i eftermiddags få nøglen til vores hus (jubii)

Da køkkenet er fuldstændig tomt, går turen i morgen til genbrugsbutikken, for at se hvad de skulle have af gryder mm. Ellers står den på en tur i Wal-Mart, så vi forhåbentlig kan flytte ind på torsdag. Det bliver dejligt at have vores eget sted.

På gensyn

Another day in paradise

Dette var synet der mødte os, da vi fredag sammen med Erik ankom til Mauna Kea Beach Hotel.

Hvad kan vi sige andet end - WOW!!!!!

Erik og Hillery har medlemskab til hotellet og det betyder at de har adgang til dejlige omklædnings og badefaciliteter, liggestole, håndklæder og swimming pool...... jo vi følte os MEGET forkælede.

Så stod den ellers på vandleg i det badekarvarme Stillehav. Klart vand, ikke ret dybt men svømmede man bare 50 m ud og tog snorkel og briller på, så åbenbarede den undervandske farvestrålende verden sig.

David var lidt betænkelig ved vandet det første kvarter, men da vi skulle hjem, måtte vi nærmest slæbe ham derfra. Lukas fik prøvet at snorkle i rigtig hav. Det var en god oplevelse.

Derefter var der hygge og picnic i træernes skygge, til vi drog videre til fødselsdagsfest hos Hillerys svoger.

Familen havde lejet et dejligt hus helt nede ved stranden, og vi blev budt hjerteligt velkommen. Det var dejligt at blive mødt med så stor gæstfrihed og interesse.

Solnedgangen og den grillede fisk blev nydt med stor velbehag og både koksnødder, lavaklipper og gekkoer studeret flittigt.

Når selv immigrationsmyndighederne tror på det !

Så er vi er - i vores lille hyggelige hale (hus) kørende i en meget stor jeep

Indtrykkene er mange, men nogle af dem der fylder mest, er den venlighed vi er blevet mødt med, og så den storslåede natur der omgiver vores hus.

Anette vores "landlord" tog os med på shoppingtur til Waimea i går. Det var dejligt at få set stedet, men lettere forvirrende at skulle vælge mellem 800 morgenmadsprodukter, når jetlag plager en smule. Vi må afsted i dag, hvor dømmekraften føles lidt mere normal!

Erik og Hillery mødte os i lufthavnen med lei der duftede helt fantastisk og ordene "we are so glad to see you - you are so brave" De hjalp os med at finde hen til Thrifty, som lige havde parkeret vores forbestilte bil et andet sted, og derfor lige opgradede os til en større model.

Så gik det ellers opad til vi nåede Waimea i 650 m højde og vores hyggelige lille hytte. Vi sagde farvel til familien og goddag til Anette...... kan klart anbefale stedet, hvis man skulle gå i tanker om at besøge os. I dag står det på bilkøb og forhåbentlig kig på noget at bo i. I morgen er vi inviteret med Erik og Hillery til stranden og bagefter til fødselsdag hos hendes svoger, som er på besøg med familien.

Selve turen var lang men ok. Ungerne fik sovet sammenlagt 5 timer ud af de 24, men så skulle vi jo også lige spise, se film, skifte fly og spille uno. I LA havde vi 2 1/2 times pause. Heldigvis var der god plads til at lege og air condition. Da vi nåede immigrationsmyndighederne var vi jo noget spændte på, hvor længe de ville give os lov til at blive, og lur mig om den pæne unge mand ikke kontaktede sin superviser, kom tilbage til skranken og gav os 12 måneders opholdstilladelse.

Da vi så kom videre til tolden, hvor vi blev mødt af en ældre herre, der så stemplet i passet, var han fuld af forundring.... det er åbenbart ikke så tit han oplever det.

Kan også lige fortælle at både telefon og messenger nu virker..... Mads er bare sej til det der med computere!

Håber alt vel i Danmark

Aloha the Printzeduts