onsdag, juni 21

Hale sweet hale - hjem kære hjem


Hej igen.

Så fik vi endelig vores helt egen Jeep hjem - og ja her ser du en glad mand, der lige har været ude at køre off road på kaffeplantagen.

Vi har i dag virkelig været glade for, at vi valgte en stor fire-hjulstrukken bil. Både på vejen op ad vulkanen til Erik og Hillery, og da vi på vej hjem kørte en tur rundt i kaffeplantagen.

Det var som en tur i rutsjebanen i Tivoli bare omgivet at frodig grøn regnskov og med en del store huller i vejen. Ungerne hvinede på bagsædet, moren klyngede sig til sædet og faren sad med et bredt smil og fortalte, at nu overvejde han virkelig det der med a køre ralley.

Vi fik set det meste af kaffeplantagen, byggeriet af kaffemøllen, som er i fuld gang, og vi nød alle det frodige grønne og de mange flotte orkideer, der gror på træ-bregnerne.
Vi fik også udvidet vores viden om kaffe og forløbet fra plante til kop.

De røde "bær" på planten indeholder selve kaffebønnen.
















Efter en lære-og oplevelsesrig formiddag kunne vi så i eftermiddags få nøglen til vores hus (jubii)

Da køkkenet er fuldstændig tomt, går turen i morgen til genbrugsbutikken, for at se hvad de skulle have af gryder mm. Ellers står den på en tur i Wal-Mart, så vi forhåbentlig kan flytte ind på torsdag. Det bliver dejligt at have vores eget sted.

På gensyn

2 Comments:

Blogger Edut said...

ORV! Det var godt nok en stor bil, og et grønt hus, og nogle åbne vidder, og nogle glade børn og nogle meget mærkelige bær, der i den grad har fået mig til at overveje om jeg skal fortsætte som kaffedrikker...

Fik jeg nævnt at jeg er dybt dybt misundelig.

Masser af hilsner fra Århus, hvor vi er leveringsdygtige i regnvejr og snotnæser - åh, du danske sommer...

10:18 PM  
Anonymous Anonym said...

Jeg mener bare, at man bør være yderst mistænksom overfor et sted, hvor orkideerne bare ligesom gror frit på træerne :-)

Hold k... hvor ser det fedt ud.

Hilsen

En der er mindst ligeså grøn af misundelse som Jakob.

6:49 AM  

Send en kommentar

<< Home