Snorkel og gummitæer ...en uge i sportens tegn.

Tennis, svømning og karate - den forgangne uge har stået i sportens tegn, specielt for drengene.

Lukas har været på tennis camp man- tors fra 9-12. Han har nydt det, og de andre børn har været søde til at hjælpe ham, når sproget ikke slog til.



Han er blevet ret interesseret i at fortsætte træningen, så afhængig af tidspunkt regner vi med, det bliver en af hans faste aktiviteter fremover. Han og David skal i den kommende uge spille legetennis 1 time hver morgen, og David glæder sig vildt til at komme med :-)
Formiddagene som enebarn er dog også blevet påskønnet, specielt når man kan komme i parken og lege.



Tennis gav også et afkast vi ikke helt havde regnet med, men som vi har modtaget med glæde - mødet med Kristin, Stbon og Hokua.
Disse søde mennesker er begge lærere og deres søn (Hokua) er 5 1/2 år. Det viste sig, da vi kom i snak med Stbon, at de kender Erik og Hillery og havde hørt om os. Vi blev inviteret til at komme hjem til dem og havde en rigtig hyggelig eftermiddag der.

Dagen efter havde vi besøg af Ellen, Charlie og Ena - vores næsten naboer. Charlie og Ena var hurtigt i fuld gang med at lege med drengene, og vi snakkede med Ellen, deres mor, som også viste sig at være lærer og kender Lisa, vi lejer huset af, som for øvrigt også er LÆRER :-) Vi har siden hen også været på besøg hos dem, og håber at vi kommer til at se mere til dem.

Mødet med Charlie og familie er dog sikret tirsdage og torsdage. Det viste sig nemlig at Charlie gik til karate. Det skulle drengene ikke høre meget om, før de var klar til at komme i gang. De var til prøvetime i torsdags. Det gik rigtig fint ( David er lidt lille, men træneren sagde det var ok) - så nu har vi karatedrenge i huset.

Ellers nyder vi stranden. Lukas har fået svømmefødder og er blevet en ret habil svømmer på meget kort tid. David er blevet fortrolig med snorkel og maske, så han har travlt med at flyde rundt og kigge under vand, når han altså ikke lige spiller sej på sit boogieboard.



Opsummeringen for denne uge må være, at vi har fået bekendte og det er rigtig dejligt!

Tour de Big Island og andre finurligheder

Hej igen

Cultural Festival... det lød da godt, så planerne blev lagt for lørdag 15/7.
Afgang fra Waimea kl. 8, der skulle så være 2 timers kørsel til Volcano Park, hvor arrangementet skulle afholdes. Ganske rigtigt næsten på minuttet ankom vi til parken, den rare mand ved indgangen kunne så fortælle os, at vi lige skulle 40 ( gang med 1,6) miles videre :-)

Igennem det stenede landskab med vulkaner på begge sider trillede vi så videre. Fik provianteret med lidt kiks, og endelig nåede vi så frem. Efter en off road køretur til parkeringspladsen og en travetur ned igen til festivalpladsen stod vi så omgivet af boder, hulamusik, duft af mad og en mand i meget lidt tøj.



At vi andre så rendte rundt i regntøj, syntes dog ikke at forstyrre ham.
Vi fik kigget på de mange ting - alt fra palmebladsflet til info om havskildpadder. Sulten blev stillet med Kalua Pig ( jordovnsstegt gris) og fritteret Mahi Mahi (lokal fisk) - MUMS
Da vi jo kommer fra et kongerige, kastede drengene og jeg os derefter ud i at lave en fjerpyntsdims ( normalt kun for de royale) Det lykkedes for os alle 3



Efterhånden soppede vi dog meget rundt i vores sandaler og besluttede, at når vi nu allerede var over halvvejs af øen rundt, kunne vi så lige så godt gøre det ordentligt og tage hel turen.
Vi besluttede dog at gøre stop i Kona ( største turistby på vestkysten) for en gang shaved ice ( som sjovt nok lyder det engelskklingende navn slush ice i Danmark!) og lidt stenkast ved standpromenaden - hvad er det med maskuline gener og sten????



Godt brugte ankom vi i Waimea ved 7 tiden og kan nu sige, at vi har været øen rundt - For der er faktisk kun den ene hovedvej at køre på.

Og så til lidt tanker om livet i USA/ på Hawaii

• Det er surrealistisk at man hurtigt kommer til at opfatte sin Jeep som en "middelstørrelse bil", og hvis man køber en meget benzinøkonomisk bil heovre, kører den 14-15 km/l. Der er mange der kører råddent, men samtidig er det almindelig opførsel at give plads og holde tilbage for hinanden. Derudover er det ikke underligt at se 3 x Corvette på en dag
• Man har mange valg at tage. Hvor man i DK vælger mellem 15 slags morgenmadsprodukter, vælger man her mellem 45.... den ene mere farvestålende end den anden ( ja det er muligt at få blå og grøn morgenmad!) Disse valgmuligheder gælder alle fødevarer - også IS :-)
• Det er næsten ikke muligt at få madvarer, der ikke er beriget med det ene eller det andet
• Alt er dyrt også lokalt frugt og grønt..... dog gør det ikke så meget, når man så smager det....mums - det smager jo af noget. Det samme gælder for fisk.
• Der er ikke plads i deres preschools - Davids alder...... hvor gør folk af deres børn?
• Vi er begyndt at overveje, om vi bor blandt vampyrer. Alle har haver, mange også meget velplejede haver - MEN DE ER ALDRIG UDE!
• Trist at bo et sted hvor der ikke findes fortove, og hvor det er med livet som indsats at cykle.
• Det hawaiianske alfaet har kun 12 bogstaver... dejligt overskueligt, men lidt upraktisk når mange ord kommer til at ligne hinaden MEGET.... specielt når ma ikke forstår dem.

Ellers er der godt nyt på socialfronten.

Vi har fået kontakt til naboer med 2 børn - dreng (6) pige (3). De kommer og leger mandag eftermiddag.

Lukas skal på tennis camp man-tors om formiddagen. Han glæder sig. Mads og jeg har fået hver vores hold på TUTU's House ( et sted med gratis kurser af alle slags) Mads skal køre computerkursus, og jeg skal lave forældre/barn gymnastik. Vi starter med hver 4 gange, og så må vi se om vi fortsætter

En våd dag i regnskoven

Så blev det søndag igen og tid til en lille udflugt. Ikke at vi har fået nok af strand og varme, men vi valgte at besøge østsiden af øen med vandfald og regnskov.

Akaka falls er et offentlig område med 2 vandfald og masser af tropiske planter.
Min planteinteresse blev udvidet og Mads' indre Tarzan tittede frem.




Luftfugtigheden var høj, fuglene lavede eksotiske lyde..... og var det et tog, vi kunne høre i det fjerne, nej det var lyden at det STORE vandfald. Vi nåede derhen og smukt var det. Brusende ned af klippesiden midt i alt det grønne. (170m)



Et storslået syn, men før vi kunne nå at få et billede af os alle 4, kom skyerne ind i kløften, og pludselig så vandfaldet sådan ud.



Det regnede - meget og længe. Efter at have overvejet situationen lidt, besluttede vi os for at færdiggøre resten af turen i regnen. Øv ville man så sige i Danmark, men faktisk var det en god oplevelse, for luften var varm, så vi frøs ikke, og regnen fik kun det hele til at dufte endnu mere. Tror nu nok, vi medbringer en paraply, når vi skal afsted igen.



På vejen tilbage stoppede vi ved en af de mange beach parks. Der var dog ikke så meget beach over denne, men fascinerende at se, hvor floden fra vandfaldet og stillehavet mødtes.



Ellers går tiden med strandture og hjemlige sysler.
Mads er gået igang med at udvikle sine evner som bager. Han har formået at lave et brød, der minder meget om rugbrød, men arbejder stadig på at forbedre sit produkt.



Jeg har fået min egen lille "have" med tomater, agurk, ærter,salat og en Gardenia . Jubii. Den er placeret på vores veranda, da naboens høns ynder at besøge vores have, og mine tomater skal ikke ende som hønsefoder!



Ungerne hygger sig. De savner somme tider legekammerater, men hygger sig meget med hinanden. Vi har fundet forskellige ting, vi skal have afprøvet med dem i løbet af de næste uger; højtlæsnig på biblioteket, legegruppe i nærliggende by og kontakt til fodbold og spejderorganisation.......et eller andet skal der nok dukke op.
David har fået "kæledyr", fanget i vores have. (jo det er en kakkerlak)



Mahalo (tak) til jer alle for mails og jeres kommentarer her på siden - det er dejligt at vide, I følger med.

4th of July

Independence, amerikanske flag og alvorlige taler - ikke på Hawaii. Her stod dagens program på Rodeo, Duck race og Fyrkevatteri.

Vi startede ( i regnvejr) med at besøge Parker Ranch Arena, hvor der var rodeo mm. Der var mange mennesker, så udsynet var ikke så godt i børnehøjde, men vi fik dog set et par væddeløb og rigtige cowboys der skulle drive kalve afsted.


Efter denne opvisning havde edutbørnene selvfølgelig blod på tanden for selv at prøve...... nej vel, men de insisterende forældre lovede at gå med hestene rundt hvis børnene turde prøve en ridetur. Det resulterede heldigvis i 2 glade og stolte børn, der fik en god oplevelse på hesteryg.
Lukas på Ula og David på Singer.

Bygevåde vendte vi så næsen hjemad for at blive affodret inden turen gik til Kysten, nærmere bestemt Waikoloa. Et område ved kysten med hoteller og ferielejligheder, hvor der var arrangeret forskellige aktiviteter og fyrværkeri. Først hentede vi lige Annette undervejs.

Adopt a duck- sikke et tilbud. For 5 dollar kunne man adoptere en gummiand, der så senere skulle deltage i det store Duck Race, hvor alle ænderne blev sluppet løs i en bane i søen, og så var der præmier til dem, der kom først til målstegen. 4 ænder blev adopteret til the Printzeduts, og så var vi klar på sidelinien til at heppe på vores ænder.
Desværre havde vinden vendt siden generalprøven, så hele menageriet skulle vendes i søen! 1 times venten og endelig skulle ænderne løslades.....dette skabte klapsalver, da de 2 herrer på billedet ikke kunne få klappen til at gå op. Det lykkedes dog til sidst - dog uden gevinst til The Printzeduts (øv).

Skuffelsen blev dog hurtigt druknet i en pose gratis popcorn og et besøg i legetøjsbutikken.
Det er Annette, der sidder ved siden af Mads


Ventetiden til fyrværkeriet blev tilbragt ved søen, mens vi nød solnedgangen og en pizza. Ungerne formåede heldigvis at holde sig vågne, dette også takket være de seje 3-D briller, der var blevet udleveret for at optimere fyrværkerioplevelsen. Det var sjovt at se med brillerne på med ABSOLUT IKKE nødvendigt. Det var fyrværkeri af Tivoli/regatta i Silkeborg kaliber.
Så trætte og glade vendte vendte vi hjemad efter en begivenhedsrig dag

Denne formiddag (tirsdag) blev brugt på at følge semi-finalen mellem Frankrig og Portugal og så fik vi formiddagskaffebesøg af Erik og Hillery, der gerne ville se vores hus. En stor hilsen til alle I DK fra dem.

Aloha - The Printzeduts

King Kamehameha med mere

Hej igen.

Så har vi boet her i Waimea i lidt over en uge. Vi er ved at finde ud af hvor tingene er og føler nu at huset er vores.
Den sidste uge er blevet brugt på at lede efter skole til drengene - desværre uden held da de er fyldt til næste skoleår. Lidt frustrerende, men vi må tage det som det kommer når det bliver august og skolen starter igen. Lukas skal i morgen være med på summer camp hos YMCA. Han glæder sig, og vi er spændte på hvordan det går med det sproglige. Desværre er David for lille til at deltage. Sprogligt suger de dog til sig..... specielt fra gode børneprogrammer på TV, så pludselig siger de mom, dad, mouse og pineapple. David har også lært " I am hungry", hvilket han bruger meget. Jeg ved ikke omdet den friske luft eller manglen på rugbrød, men de spiser begge dobbelt så meget her som hjemme.
Ellers har vi været ude at købe boogie boards,som de førte sig frem med på stranden ..... og ja det er faktisk ret svært at holde balancen, selv når man "bare" ligger på maven på det!

I dag (søndag) tog vi på udflugt for at udforske det nordligste af øen. Det var en smuk køretur op ad bakkerne, og vi nåede 1000m (vi bor i 500m højde). Vi var omme på østsiden at spidsen ved udsigtspunktet Pololu Valley. Utrolig smukt og storslået. Selve vejen derud er i sig selv også en oplevelse. Op og ned, skarpe sving og fascinerende og frodige regnskovsplanter.


Så kørte vi til byen hvor King Kamehameha blev født. Så den fine statue ( ungerne gad ikke ud af bilen, så moren tog et billede). Sådan ser han ud, manden der samlede Hawaii-øerne og blev den første konge.

Så gik det videre ned langs vandet på vestkysten af øen, hvor vi lige måtte gøre stop for en is ved den lokale havn. Hyggeligt område hvor mange familier holdt picnic og fin lille bugt med sort sand hvor ungerne kunne soppe lidt rundt, inden vi trætte og mætte af indtryk vendte hjem til Ahuli Circle igen.