Livstegn med fødselsdag, lava og padder
Så er det vist tid til et livstegn fra os igen.
Det sidste stykke tid har været overskygget af David's fødselsdag. Dagen startede tidligt med sang, gaver og pandekager til morgenmad.

Læg venligst mærke til Lukas' ur i forgrunden. En nyanskaffelse der kommer mere om senere.
Så skulle der pyntes op, hentes kage og bages brunsviger inden gæsterne kom klokken 13. Intet problem vi havde jo oceaner af tid - troede vi. Undertegnede var ret kæphøj efter en vellykket premiere på brunsvigerbagning tirsdagen før fødselsdagen, så det skulle vel ikke være så svært.
Nu tror jeg ikke Kurt Vejen Madsen, der havde lagt opskriften på nettet, havde skrevet noget om ild i ovnen. Dog siger mine fysikkundskaber mig noget om, at smeltet sukker ned på et fritliggende varmelegeme ikke ubetinget er en god idé! Summe summarum - fik bagt 2 gange brunsviger den morgen og havde pludselig ikke så god tid alligevel :-) Nummer 2 blev dog meget vellykket og faldt også i god jord hos de amerikanske gæster.
Den amerikanske fødselsdagskage havde David selv valgt - ikke specielt god men vældig flot!

Kl. 13 ankom gæsterne med gaver og godt humør og vi havde en hyggelig eftermiddag

Hillery, Erik og Ellen (nabo) - læg mærke til billede i baggrunden, I har alle fået en plads

Charlie (nabo), David, Lukas og Hokua. I baggrunden Kristin og Stbon ( Hokuas forældre) med Mads

David, Hokua, Ena ( nabo)
Efter endt festivitas havde David bestemt at aftensmaden skulle indtages på restaurant "Den Gyldne Måge", og på trods af netop overstået blodtud ( storebror var lidt vild), så ser man her en meget tilfreds dreng på nu 4 år. Tak for alle hilsner af den ene og den anden slags. De gjorde stor lykke.

Ellers laver vi ikke så meget. Hygger os med hinanden, tager på ture når vi har lyst og nyder tilværelsen.
Den sidste uge i juli var vi i Hilo med Hokua og hans famlie for at se planetariet der. Bare bygningen var et studie i sig selv.

Vi havde en god dag med film på kuppel ( som i København). Det var en stor oplevelse for drengene. De var ellers godt trætte efter køreturen dertil. Vi havde valgt at tage Saddle Road, som er den gamle vej til Hilo over siden af vulkanen Mauna Kea. Det var en utrolig smuk tur og meget underholdende med de MANGE huler i vejen og vilde sving og bakker. Specielt er landskabet fascinerende med de forskellige slags lava, der blander sig og de frodige askebakker midt i det golde.

Nye bekendtskaber er også blevet gjort i denne uge.
Jeg havde fået nummeret på Dianne, som efter sigende skulle tilbyde day care. Jeg ringede til hende, og det viste sig at hun og Michael har 2 piger på 3 og 5 - og at Michael er født og opvokset i DANMARK. Jeg ved ikke hvad det er med at støde ind i danskere - by accident.
Vi aftalte at komme forbi dem i søndags for at møde dem og se stedet - det endte med 2 timers snak, en fælles tur til stranden og en fødselsdagsinvitation til på søndag. Rigtig søde mennesker.
Dianne har været svømme- og surf instrutør, og Lukas var så heldig at få sin første surfoplevelse på standen med dem ( ifølge ham selv ikke den sidste!)

Havsildpadder og snorkelparadis har dennne uge også budt på ( desværre igen billeder) Vi fandt i går paradisstranden. En bugt med klart lavt vand, ideelt til at lege i og i lårhøje begyndte fiskene så at dukke op. Havskildpadderne svømmer med tropiske fisk ved indgangen til bugten og somme tider stikker de lige næsen forbi helt ind på stranden......FANTASTISK OPLEVELSE.
Måske skulle man ordinere en snorkeltur i stedet for lykkepiller til folk der er deprimerede!
I dag bød på vores debut som undervisere i Tutu's House. Alt gik over forventning. Jeg havde 10 glade børn på mit gymnastikhold medbringende deres mødre og Mads hyggede sig med 2 computer nybegyndere. Er i dag også blevt interviewet til West Hawaii Today vedr. gymnastik og de tropper op næste onsdag med fotograf for at lave en artikel til avisen :-)
Og så tilbage til Lukas' ur. Dette blev anskaffet, fordi den kære dreng var ved at drive os til vanvid med sit "hvornår er vi der". Det bliver lidt anstrengende når alting er min 50 mintters kørsel herfra. Nu har vi så en co-driver på bagsædet, der jævnligt fortæller os om melemtiden er ok!
Nok for denne gang - vi vender frygteligt tilbage
Aloha The Printzeduts
Det sidste stykke tid har været overskygget af David's fødselsdag. Dagen startede tidligt med sang, gaver og pandekager til morgenmad.

Læg venligst mærke til Lukas' ur i forgrunden. En nyanskaffelse der kommer mere om senere.
Så skulle der pyntes op, hentes kage og bages brunsviger inden gæsterne kom klokken 13. Intet problem vi havde jo oceaner af tid - troede vi. Undertegnede var ret kæphøj efter en vellykket premiere på brunsvigerbagning tirsdagen før fødselsdagen, så det skulle vel ikke være så svært.
Nu tror jeg ikke Kurt Vejen Madsen, der havde lagt opskriften på nettet, havde skrevet noget om ild i ovnen. Dog siger mine fysikkundskaber mig noget om, at smeltet sukker ned på et fritliggende varmelegeme ikke ubetinget er en god idé! Summe summarum - fik bagt 2 gange brunsviger den morgen og havde pludselig ikke så god tid alligevel :-) Nummer 2 blev dog meget vellykket og faldt også i god jord hos de amerikanske gæster.
Den amerikanske fødselsdagskage havde David selv valgt - ikke specielt god men vældig flot!

Kl. 13 ankom gæsterne med gaver og godt humør og vi havde en hyggelig eftermiddag

Hillery, Erik og Ellen (nabo) - læg mærke til billede i baggrunden, I har alle fået en plads

Charlie (nabo), David, Lukas og Hokua. I baggrunden Kristin og Stbon ( Hokuas forældre) med Mads

David, Hokua, Ena ( nabo)
Efter endt festivitas havde David bestemt at aftensmaden skulle indtages på restaurant "Den Gyldne Måge", og på trods af netop overstået blodtud ( storebror var lidt vild), så ser man her en meget tilfreds dreng på nu 4 år. Tak for alle hilsner af den ene og den anden slags. De gjorde stor lykke.

Ellers laver vi ikke så meget. Hygger os med hinanden, tager på ture når vi har lyst og nyder tilværelsen.
Den sidste uge i juli var vi i Hilo med Hokua og hans famlie for at se planetariet der. Bare bygningen var et studie i sig selv.

Vi havde en god dag med film på kuppel ( som i København). Det var en stor oplevelse for drengene. De var ellers godt trætte efter køreturen dertil. Vi havde valgt at tage Saddle Road, som er den gamle vej til Hilo over siden af vulkanen Mauna Kea. Det var en utrolig smuk tur og meget underholdende med de MANGE huler i vejen og vilde sving og bakker. Specielt er landskabet fascinerende med de forskellige slags lava, der blander sig og de frodige askebakker midt i det golde.

Nye bekendtskaber er også blevet gjort i denne uge.
Jeg havde fået nummeret på Dianne, som efter sigende skulle tilbyde day care. Jeg ringede til hende, og det viste sig at hun og Michael har 2 piger på 3 og 5 - og at Michael er født og opvokset i DANMARK. Jeg ved ikke hvad det er med at støde ind i danskere - by accident.
Vi aftalte at komme forbi dem i søndags for at møde dem og se stedet - det endte med 2 timers snak, en fælles tur til stranden og en fødselsdagsinvitation til på søndag. Rigtig søde mennesker.
Dianne har været svømme- og surf instrutør, og Lukas var så heldig at få sin første surfoplevelse på standen med dem ( ifølge ham selv ikke den sidste!)

Havsildpadder og snorkelparadis har dennne uge også budt på ( desværre igen billeder) Vi fandt i går paradisstranden. En bugt med klart lavt vand, ideelt til at lege i og i lårhøje begyndte fiskene så at dukke op. Havskildpadderne svømmer med tropiske fisk ved indgangen til bugten og somme tider stikker de lige næsen forbi helt ind på stranden......FANTASTISK OPLEVELSE.
Måske skulle man ordinere en snorkeltur i stedet for lykkepiller til folk der er deprimerede!
I dag bød på vores debut som undervisere i Tutu's House. Alt gik over forventning. Jeg havde 10 glade børn på mit gymnastikhold medbringende deres mødre og Mads hyggede sig med 2 computer nybegyndere. Er i dag også blevt interviewet til West Hawaii Today vedr. gymnastik og de tropper op næste onsdag med fotograf for at lave en artikel til avisen :-)
Og så tilbage til Lukas' ur. Dette blev anskaffet, fordi den kære dreng var ved at drive os til vanvid med sit "hvornår er vi der". Det bliver lidt anstrengende når alting er min 50 mintters kørsel herfra. Nu har vi så en co-driver på bagsædet, der jævnligt fortæller os om melemtiden er ok!
Nok for denne gang - vi vender frygteligt tilbage
Aloha The Printzeduts


1 Comments:
Pandekager, Hawaiiskjorte og hamburgere - jeg kunne ikke selv have fundet på en bedre måde at fejre fødselsdag på!
Det lader til at det går forrygende for jer på øen, og det er jeg rigtig glad for at høre. Jeg skal gøre hvad jeg kan for at passe på Hedensted til gengæld ;0)
Er allerede begyndt at glæde mig til at se jer i januar - ferien er godkendt og der arbejdes på at bestille billet. Havskilpadder og offroadkørsel - Det kan sq godt være at jeg vælger at blive!
Knus fra lillebroren
Send en kommentar
<< Home